Skip til hoved indholdet

Skorstensfejning

Skorstensfejeren er ved at rense en skorsten.
Skorstensfejeren har ret til at få adgang til alle de steder, der er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde.

Hvis du har en skorsten, der er tilsluttet et fyr, pejs, brændeovn eller lignende, så skal den renses af en skorstensfejer. Det har ingen betydning om du faktisk bruger fyret, ovnen eller pejsen. Hvis din bolig har en skorsten, er det dig der står for dens indvendige vedligeholdelse.

Se hvilken skorstensfejermester der dækker dit område

Klik for at se kortet i stor

Postnr. : 6000, 6091, 6092 og 6580.

Navn: John Boelck

Tlf.: 21 26 86 56

Mail: koldingsyd@skorstensfejer.nu

Tidsrum for kontakt: Træffes man-fre kl. 7.00-17.00

Navn: Skorstensfejermester René B. Hansen

Tlf.: 40 27 23 03

Mail: kolding@skorstensfejer.nu

Tidsrum for kontakt: Træffes man-fre kl. 7.00-17.00

Navn: Skorstensfejermester Allan Gram

Tlf: 42 15 67 14

Mail: christiansfeld@skorstensfejer.nu

Tidsrum for kontakt: Træffes man-fre kl. 7.00-17.00

Kolding Kommune skal sørge for at alle borgere har en skorstensfejer til rådighed.

Derfor er kommunen inddelt i tre distrikter hvor der er indgået aftale med skorstensfejermestre. 

Distriktsskorstensfejermestrene er forpligtet til at feje skorstene i det distrikt de har fået tildelt.

Der er dog frit skorstensfejervalg, og du kan derfor vælge en anden skorstensfejermester end den der er tildelt dit området/distrikt. Ønsker du en ny skorstensfejer, skal du selv afmelde skorstensfejningen hos din nuværende skorstensfejer, ligesom du selv står for aftalen med en ny skorstensfejer.

Vælger du en skorstensfejermester der ikke har en kontrakt med Kolding Kommune, skal det kunne dokumenteres fx ved forevisning af fakturakopi. Der kan blive tale om andre priser end dem vi opkræver via ejendomsskatten. Det er din pligt som ejer at regler for skorstensfejningen overholdes.

Hvor ofte skal skorstenen renses?

Se hvor ofte skorstenen skal renses, alt efter hvad der er tilsluttet:

2 gange om året.

1 gang om året.

1 gang om året.

Efter aftale med skorstensfejeren ud fra, hvor meget anlægget bliver brugt, og i hvilken tilstand det er.

Efter aftale med skorstensfejeren.

Skorstensfejeren kan ud fra en vurdering af anlæggets anvendelse og stand bestemme at skorstenen skal fejes oftere eller sjældnere end der står her. Du kan også selv aftale at den skal fejes oftere hvis du ønsker det

Skorstensfejeren skal:

  • Rense skorstenen
  • Rense røgrør og røgkanaler
  • Fjerne sod, som samler sig i ildstedet eller andre steder under skorstensrensningen

Hvis der har samlet sig glanssod i skorstenen som kun kan fjernes med mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for at skorstenen bliver udfræset inden laget af glanssod kan medføre en brandrisiko. Hvis laget ikke kan fjernes, må du ikke bruge skorstenen.

Hvis skorstensfejeren bliver opmærksom på fejl og mangler som kan medføre særlig brandfare, skal han give kommunen besked. Det samme gælder hvis han opdager ting som er ulovlige i forhold til reglerne om ildsteder og skorstene.

Skorstensfejeren har ret til at få adgang til alle de steder der er nødvendige for at han kan udføre sit arbejde. Du har ret til at bede skorstensfejeren om legitimation før du lukker ham ind.

Skorstensfejermesteren skal kontaktes hvis du skal have brændeovn eller pejs. Skorstensfejermesteren skal nemlig syne brændeovnen eller pejsen inden den tages i brug.
Placerer du din skorsten tættere på skel end 2,5 m eller bor du i etagebolig, skal du desuden søge om byggetilladelse inden brændeovnen tilsluttes.

Dit ildsted skal være fysisk afbrudt fra skorstenen før du kan afmelde den lovpligtige skorstensfejning. Ved afbrydning af pejse skal det være åbenlyst for enhver at pejsen ikke længere kan bruges.

Afmeldingen skal ske til din skorstensfejer inden den 1. november for ikke at betale gebyr for det kommende år. Hvis ildstedet er afbrudt korrekt fra skorstenen, vil du herefter ikke længere modtage opkrævning for skorstensfejning.

Hvis der har været brand i skorstenen, skal du straks kontakte skorstensfejeren. Han skal så rense skorstenen og vurdere om den fortsat må bruges. Skorstensfejeren skal give politiet alle oplysninger der kan have betydning for efterforskningen af branden.

Den lovpligtige skorstensfejning bliver opkrævet sammen med ejendomsskatten. Det er kommunalbestyrelsen der bestemmer hvor store gebyrerne skal være.

Har skorstensfejermesteren lavet arbejde ud over den lovpligtige fejning, skal du afregne direkte med skorstensfejermesteren.

Kolding Kommune skal sørge for at alle borgere har en skorstensfejer til rådighed.

Derfor er kommunen inddelt i tre distrikter hvor der er indgået aftale med skorstensfejermestre. Se afsnittet her på siden Hvilken skorstensfejermester der dækker dit område.

Distriktsskorstensfejermestrene er forpligtet til at feje skorstene i det distrikt de har fået tildelt.

Der er dog frit skorstensfejervalg, og du kan derfor vælge en anden skorstensfejermester end den der er tildelt dit området/distrikt. Ønsker du en ny skorstensfejer, skal du selv afmelde skorstensfejningen hos din nuværende skorstensfejer, ligesom du selv står for aftalen med en ny skorstensfejer.

Vælger du en skorstensfejermester der ikke har en kontrakt med Kolding Kommune, skal det kunne dokumenteres fx ved forevisning af fakturakopi. Der kan blive tale om andre priser end dem vi opkræver via ejendomsskatten. Det er din pligt som ejer at regler for skorstensfejningen overholdes.

Bygningsreglementets vejledning om energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger

Reglerne der regulerer fyringsanlæg findes i Brændeovnsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 48 af 16.01.2018 om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW

Reglerne for skorstensfejning findes i Skorstensfejerbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 541 af 22.05.2017 om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg

Reglerne om skorstensfejning er udledt af Byggelovens § 15 – Lovbekendtgørelsen nr. 1178 af 23.09.2016.